Sejlerskab - ofte stillede spørgsmål (FAQ)

  • Hvordan booker jeg et kursus?

    Begynd ved at læse om vores forskellige kurser. Har du spørgsmål så kontakt os på info@sejlerskab.dk eller på +45 3011 1140.

    Træf beslutning om hvilket kursus du ønsker at deltage i, og find datoer med ledig kapacitet som passer dig.

    Vælg og læg billetten til det valgte kursus i din kurv og check ud og betal online med Visa, Mastercard eller MobilePay.

    Hvis ikke du har mulighed for at betale for kurset online så gennemfør bestillingen for at reservere din plads, men afbryd når du kommer til online betalingen - så kontakter vi dig for betaling på anden vis. Din plads er først sikret når du har betalt.

  • Kan jeg få rabat?

    Ja - under visse omstændigheder.

    Hvis du har booket eller deltaget på enten Rutineopbygning eller Havnemanøvrer tilbyder vi dig 15% loyalitetsrabat på alle vores øvrige kurser i samme sæson.

    Er du studerende tilbyder vi på nogle af vores kurser et begrænset antal pladser med 15% studierabat.

  • Hvad hvis jeg bliver syg?

    I tilfælde af at du må aflyse grundet sygdom refunderes dit køb ikke.

    Via Europæiske ERV tilbyder vi en afbestillingsforsikring som sikrer dig mod afbestilling ved sygdom. Forsikringen skal købes og betales i direkte forlængelse af din billet til kurset som du booker. Det er en enkel proces.

    Undersøg evt. dine nuværende forsikringsdækninger om du allerede måtte have dækning for sygdom og afbestilling.

    Hvad hvis jeg ingen forsikring har?
    Har du ikke en afbestillingsforsikring, og bliver du syg, tilbyder vi som en kulant service en "last-minute" mulighed. Hvis du selv holder øje med vores hjemmeside og finder en ledig plads på et tilsvarende kursus senere i sæsonen, kan du kontakte os tidligst 3 dage før kursusstart.

    Er pladsen stadig ledig 24 timer før, så kan du overtage pladsen uden yderligere omkostninger. Vi kan dog ikke garantere, at der opstår ledige pladser, og vi fører ikke ventelister til dette - og hvis du tildeles en "last-minute" erstatningsplads pga. tidligere sygdom, er denne plads naturligvis også bindende og kan ikke ombookes igen.

  • Kan jeg fortryde mit køb?

    Vigtigt om afbestilling og fortrydelsesret

    Når du tilmelder dig et kursus hos Sejlerskab, reserverer du en plads på et specifikt hold med fast dato og tidspunkt.

    I henhold til forbrugeraftaleloven §18, stk. 2, nr. 12 gælder der ikke fortrydelsesret ved køb af fritidsaktiviteter, hvor ydelsen leveres på en bestemt dato eller inden for en bestemt periode. Dette omfatter blandt andet kurser og undervisningsforløb som vores.

    Det betyder, at din tilmelding er bindende, når købet er gennemført.

    Bliver du forhindret, er du velkommen til at overdrage din plads til en anden. Det er dit ansvar at finde din afløser, og vi skal bruge personens navn og kontaktoplysninger senest 24 timer før kursusstart af hensyn til passagerlisten og sikkerheden. Din afløser skal skriftligt acceptere samme vilkår som du accepterede da du bookede din plads for at deltage.

    Køb af afbestillingsforsikring anbefales, hvis du ønsker mulighed for refusion ved sygdom.

  • Hvad er minimum antal deltagere for gennemførsel

    Kurser gennemføres ved minimum to deltagere, men vi foretrækker at holdet er fuldtalligt. Ved kun én tilmelding vil du blive tilbudt ny kursusdato eller refundering.

    Største antal deltagere pr. kursus er fire.

  • Hvilke krav er der til mig som kursist?

    For at få det fulde udbytte af kurset og begå dig sikkert ombord, skal du være selvhjulpen og have en almindelig god mobilitet og balanceevne. Undervisningen foregår på en moderne sejlbåd, hvor jævnlig færden mellem cockpit og dæk er en del af træningen.

    Aldersgrænse: Min. 18 år og myndig (eller 15 år ifølge med en voksen).

  • Aflysning på grund af force majeure

    Den hyppigste force majeure er dårlige vejrforhold såsom for kraftig vind, der gør at sejladsen ikke kan gennemføres. Andre forhold kan være mandefald blandt underviserne (sygdom og lign.).

    Ved aflysning grundet force majeure tilbydes kursisterne samme indhold på et andet tidspunkt. Fravalg af andet tidspunkt fra kursistens side udløser ikke ret til hverken hel eller delvis refundering.

    I praksis forekommer force majeure aflysninger sjældent da vi som oftest kan planlægge os ud af det.

  • Skal jeg selv have alt udstyr?

    Vi står for sikkerheden - du står for din komfort.

    Der er Spinlock oppustelige redningsveste ombord til alle deltagere, som skal bruges uden undtagelse. Har du en redningsvest som du er glad for så tag den med - så ser vi på den.

    Medbring fodtøj med gummisåler, og et vand- og vindtæt yderlag. Indre lag som passer til dine behov for varme.

  • Hvad med forplejning under kurset?

    Du skal selv medbringe den mad, snacks og kolde drikkevarer du har brug for (ingen alkohol) under kurset. Vi skriver en anbefaling for hvert kursus.

    For en kop varm drik efter dagens undervisning har vi altid te og kaffe ombord - og en nød-snack hvis nogen har glemt, eller er ved at brænde ud. Har du særlige behov til varme drikke så medbring endelig selv.

  • Koster det noget at parkere på Skovshoved Havn?

    Nej, det gør det heldigvis ikke, og i sommerhalvåret er der rigeligt med pladser i sydenden af havnen hvor skolebåden ligger.

  • Tilbyder I teoretisk navigationsundervisning?

    Nej det gør vi ikke.

    Vores fokus er på det sejladstekniske til søs. Navigationsundervisning findes både online og i fysisk form fra andre aktører end Sejlerskab, enten som intensive kurser eller over en længere periode.

    Du ved bedst selv hvilken undervisningsform der passer til dig, men vi sparrer meget gerne med dig om mulighederne mens du er på praktisk kursus hos os.

  • Er det vigtigt at have et duelighedsbevis?

    Det kommer i høj grad an på hvordan man har opnået Duelighedsbeviset.

    Den praktiske del klaret på én dag i en gummibåd med mange andre hjælper dig ikke spor hvis du vil lære at sejle sejlbåd. På samme måde giver en for lille sejlbåd måske heller ikke et realistisk billede af de udfordringer du selv vil stå med på egen båd.

    Hvordan du tager den teoretiske del anbefaler vi skal passe til dit indlæringstemperament - der er flere muligheder som vi gerne fortæller om når du er på praktisk kursus hos os.

    Hos Sejlerskab underviser vi sejlere, der gerne vil kunne deres håndværk. At opnå et Duelighedsbevis fordi man som sejler reelt er duelig i forhold til den sejlads som man vil gennemføre mener vi er et rigtig fint koncept - rigtig duelighed og ikke bare "pappet".

    Komprimerede lyn-kurser med en prøve til slut har vi derfor ingen af.

  • Underviser I virkelig i en X-Yachts X-362?

    Ja, det gør vi. Skolebåden er til Sejlerskabs disposition sæsonen igennem og X-362'eren er det eneste fartøj som vi anvender til vores undervisning i 2026.

  • Hvem er Sejlerskab?

    Virksomheden bag hjemmesiden sejlerskab.dk hedder Sejlerskab ApS, CVR-nr. 46450841 og har administrativ adresse på Klampenborgvej 3, 2930 Klampenborg.

    Du kan kontakte os på telefon +45 3011 1140 mellem kl. 10 og 21 alle dage - hvis ikke telefonen tages så indtal venligst navn og nummer.

    Du kan også kontakte os vie email på info@sejlerskab.dk - svartid samme eller næste dag.

    Vores undervisere er særdeles erfarne sejlere med rig undervisningserfaring. De står for at levere et trygt og positivt indlæringsmiljø hvor der er masser af tålmodighed og rolige forklaringer af komplicerede koncepter som du vil tage med dig hjem.