Sikkerhed med Sejlerskab

Hos Sejlerskab sætter vi sikkerheden for kursisterne og båden før alt andet, og det præger den information vi formidler og de beslutninger vi træffer.

Kommerciel sejlads

Skolesejlads med en instruktør, der leder sejladsen, og betalende kursister, der bidrager til at føre fartøjet, er pr. definition erhvervsmæssig passagertransport.

Siden 1. april 2013 har passageransvarsforsikring været et krav ved al erhvervsmæssig sejlads, herunder skolesejlads. Reglerne fremgår af EU-forordning nr. 392/2009, Søloven og bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2013.

Sejlerskab er fuldt forsikret for passageransvar såvel som erhvervsansvar og skolebåden for den type sejlads der foretages.

Sikkerhedsinstruks

Sejlerskabs aktiviteter stiller krav om, at der udarbejdes og forefindes en formel sikkerhedsplan – en såkaldt Sikkerhedsinstruks. Denne fungerer som et værktøj for både instruktører og kursister til at sikre de bedst mulige procedurer under sejlads.

Hos Sejlerskab er Sikkerhedsinstruksen ikke blot et pligtdokument, men opsummeringen af vores aktive indsats for at gøre din tid på vandet sikker. Den forefindes fysisk ombord, og udleveres til myndigheder eller samarbejdspartnere på forlangende. En version egnet til briefing før sejlads gennemgås med alle kursister før afgang

Sikkerhedsudrustning ombord

Sikkerheden er prioriteret højt på vores X-362:

  • Oppustelige 170N redningsveste til alle ombordværende (skal altid bæres under sejlads).
  • Fastmonteret VHF-radio med DSC og mastetop-antenne for optimal rækkevidde.
  • AIS-transponder, der gør fartøjet synligt for øvrig trafik og myndigheder.
  • Jacklines og livliner for relevante kurser

Redningskrans og nødraketter er placeret lettilgængeligt i cockpittet.

Deltagerliste i land for hver sejlads

Alle deltagere registreres ved ankomst, og en opdateret passagerliste deponeres i land før hver sejlads. Vi opfatter det som god sømandsskik, at der altid er fuld klarhed over, hvem der befinder sig på vandet.

Hvis du har spørgsmål til sikkerheden eller andet er du meget velkommen til at give os et ring på +45 3011 1140 (kl. 10-21 alle dage)