Kompetent Gast - bliv en tryg og aktiv del af besætningen

  • Vælg mellem 6, 8 eller 12 timers træning
  • Praktisk træning i virkelige situationer
  • Maks 4 deltagere
  • Lær hvad der foregår ombord på en sejlbåd
Kompetent Gast - bliv en tryg og aktiv del af besætningen

Kompetent Gast er Sejlerskabs praktiske basistræning for dig, der gerne vil forstå, hvad der foregår ombord, og kunne tage aktivt del i sejladsen.

Du behøver ikke have sejlet før. Måske er du nysgerrig på sejlerlivet. Måske sejler du allerede med familie eller venner, men savner større forståelse for båden, sproget og opgaverne. Eller måske ved du, at du gerne vil lære mere, uden endnu at være klar til at påtage dig skipperrollen.

En kompetent gast skal ikke kunne det hele. Men du skal kunne finde din plads ombord, forstå en besked, håndtere almindelige opgaver og samarbejde roligt med skipperen og resten af besætningen.

Træningen foregår på vandet i et lille hold, hvor alle får hænderne på båden.

For mig var det mest nyttige at føre båden i havnen – at lægge til kaj og sejle ud og ind afhængigt af vinden. Det var dér, jeg manglede mest erfaring. Gudmund var god til at forklare, gentage og sikre sig, at vi havde forstået.

Laurent, kursist på Kompetent Gast (12 timer)

Tre selvstændige varianter

Fælles for de tre varianter er den aktive gastrolle: Du er med til at sejle og manøvrere båden under skipperens ledelse. Vi arbejder med virkelige situationer, tydelige roller og praktiske øvelser frem for klasseundervisning og løsrevne teoripunkter.

Varighederne er tilrettelagt med hvert sit formål: fra den første oplevelse af sejlads til målrettet gastetræning og en bredere praktisk indføring, der giver noget at bygge videre på.

Variant Fokus Format Pris
6 timer Oplev sejladsen og fornem kræfterne 2 × 3 timer kr. 2.000
8 timer Praktisk kunnen i gastens rolle 1 × 8 timer kr. 2.800
12 timer En bred praktisk basis at bygge videre på  3 × 4 timer kr. 3.900
  • Hvem er træningen for?

    Kompetent Gast er for dig, der:

    • aldrig eller kun få gange har været med på en sejlbåd
    • har sejlet med andre, men ofte føler dig mere som passager end deltager
    • gerne vil kunne gå til hånde på din partners, families eller venners båd
    • vil forstå de mest almindelige ord, handlinger og arbejdsgange ombord
    • gerne vil sejle mere og hurtigt opbygge større viden og forståelse
  • Læs mere om 6-timers varianten

    To lektioner – tre timer pr. gang

    Din første gang på en sejlbåd?

    Denne variant er for dig, der aldrig før har været ude at sejle i en sejlbåd – eller hvis det er meget længe siden.

    Du oplever, hvordan det er at være ombord, får indblik i skipperens plan og tager aktivt del i de praktiske opgaver. På egen krop mærker du, hvordan vi bruger naturens kræfter til at få båden til at sejle både mod vinden og med den.

    På de to gange kommer du blandt andet til at:

    • få en fornemmelse af, hvad det vil sige at sejle
    • arbejde med fortøjninger, skøder og fald
    • tage aktivt del i havnemanøvrer
    • lære at placere og bruge fendere korrekt
    • prøve at styre båden til søs

    Efter de to gange har du en god fornemmelse af, hvad sejlads indebærer – og om det er noget for dig.

  • Læs mere om 8-timers varianten

    Én samlet kursusdag

    Tag aktivt del i den sejlads, du allerede er en del af

    Denne variant er for dig, der måske sejler med partner, familie eller venner og gerne vil kunne bidrage mere aktivt ombord – uden selv at skulle overtage skipperrollen.

    Gennem en koncentreret dag træner vi de praktiske opgaver, som gasten møder ved en almindelig sejlads:

    • vindens påvirkning af båden i havnen og under sejl
    • korrekt placering af fendere ved afgang, ankomst og på pladsen
    • sikker håndtering af fortøjninger
    • klargøring, sætning og bjærgning af sejl
    • sikker brug af liner, spil og aflastere
    • håndtering af forsejlsskøder under sejlads og vendinger
    • tydelig kommunikation og rollefordeling mellem skipper og gast

    Vi følger hele forløbet fra klargøring og afsejling til sejlads, manøvrer og fortøjning igen.

    Efter dagen kan du løse almindelige gastopgaver sikkert, forstå skipperens plan og være klar til at hjælpe på det rigtige tidspunkt.

  • Læs mere om 12-timers varianten

    Tre lektioner – 4 timer pr. gang

    En bred praktisk basis at bygge videre på

    Denne variant er for dig, der ønsker en grundigere og mere sammenhængende indføring i sejladsen. Du kan være forholdsvis ny eller allerede have sejlet lidt og nu ønske en bedre forståelse af båden, manøvrerne og samarbejdet ombord.

    Gennem tre lektioner får du tid til at gentage, variere og bygge videre. Forløbet giver dig en solid praktisk basis – både hvis du vil blive en mere kompetent gast, og hvis du senere ønsker at arbejde med skipperrollen.

    Lektion 1 – Båden og kræfterne

    Du lærer båden og gastens rolle at kende og oplever, hvordan vinden påvirker båden i havnen. Vi arbejder med klargøring, sikkerhed, kommunikation og enkle manøvrer, og du får mulighed for at mærke kræfterne fra vinden og båden.

    Lektion 2 – Sejl, liner og manøvrer

    Vi arbejder med rebeteknik, spil, ind- og udrulning af forsejl, vendinger og basalt trim. Du lærer manøvrens rækkefølge og gastens opgaver og ser, hvordan spring kan bruges aktivt til at kontrollere båden i havnen.

    Lektion 3 – Overblik og havnemanøvrer

    Vi samler kursets elementer og arbejder med at vurdere vind, plads og bådens forventede bevægelse. Du træner klargøring, rollefordeling, afgang og ankomst og lærer at se frem i manøvren, så du er klar til skipperens næste behov, også ved mere avancerede havnemanøvrer.

    Det konkrete indhold og rækkefølgen tilpasses altid vind, vejr og forholdene på vandet. De tre temaer er det læringsudbytte, vi arbejder hen imod.

Jeg synes, jeg har fået rigtig godt styr på at håndtere sejlene. Det var rart og nyttigt at få lov til at prøve tingene i praksis – flere gange. Gudmund er tålmodig og pædagogisk. Kurset kan være relevant både for folk, der lige har fået deres første båd, og for dem, der har brug for lidt genopfriskning.

Anne Gitte, kursist på Kompetent Gast (12 timer)

Kompetent Gast kurser - forår 2027

Se oversigten herunder for muligheder. Det anførte tidspunkt er første mødetid.

Kursuspriser:
6 timer: kr. 2.000
8 timer: kr. 2.800
12 timer: kr. 3.900

Priserne er pr. deltager og inkl. 25% moms.

Spørgsmål? Se vores FAQ eller ring på +45 3011 1140 kl. 10-21 alle dage eller mail til info@sejlerskab.dk

Du er meget velkommen til at forespørge på individuelle forløb eller tider der ikke fremgår af planlægningen.

NummerArrangementStartStatusBestil
27301Kompetent gast - 8 timer én søndag25. april 2027 kl. 09:00Få billetterBook plads
27302Kompetent gast - tre hverdagsaftener27. april 2027 kl. 16:30TilgængeligBook plads
27303Kompetent gast - 6 timer en weekend22. maj 2027 kl. 09:00TilgængeligBook plads
27304Kompetent gast - 8 timer én søndag30. maj 2027 kl. 09:00TilgængeligBook plads
Jeg accepterer alle typer cookiesKun funktions cookies
Dette websted anvender cookies.
Vi beder dig venligst acceptere at vi anvender cookies. Du kan få flere oplysninger i vores Info center