Double-handed - hjælp til det der udfordrer netop jer

  • 8 timers træning + evt. selvtræning
  • 1 weekend på egen båd. alternativt på skolebåden (merpris)
  • Maks 2 deltagere
  • Opbyg fælles tryghed med jeres roller
Double-handed - hjælp til det der udfordrer netop jer

Det er slet ikke usædvanligt at specielt par har momenter under sejladsen der stresser den ene eller begge parter. Ved at tale om det kan vi sammen finde modeller, hvor I begge er trygge med jeres opgaver og har tillid til hinandens evner.

Double-handed kurset kan foregå på jeres egen båd over en weekend eller på skolens båd mod en merpris.

Vi kigger på jeres smarbejde med friske øjne. I løbet af kurset bringer vi jer videre og arbejder med hvad der udfordrer netop jer. Ved at opbygge en tryghed med jeres rollefordeling så ved I at I kan regne med hinanden. Når I kan forstå hindandens opgaver, bliver det lettere at hjælpe med til at gøre opgaverne lettere.

Kurset på jeres egen båd

Kurset kan foregå på jeres egen båd, og pensum denne weekend er i høj grad tilpasset jer, og er bygget sådan op, at vi sammen finder mulige løsningsmodeller lørdag formiddag.

Om eftermiddagen selvtræner I så længe I orker og noterer hvad der virker og ikke virker. Søndag formiddag evaluerer vi og tilpasser eller udbygger. Søndag middag viser I hvad I kan, får de sidste fif, og om eftermiddagen træner I selv videre og samler alt det sammen I har lært.

8 undervisningstimer og (typisk) 8 selvtræningstimer på jeres egen båd, med friske øjne på hvad der udfordrer jer vil også give jer et nyt syn på jeres samarbejde ombord. Sejladsprojektet bliver sikrere, både teknisk og emotionelt.

Inden kurset skal I sørge for at jeres båd er tilrigget og sejlklar, tanket, uden tekniske problemer og med gyldig forsikring.

Hvor langt vi kører
Vi kommer til alle havne på Øresundskysten (Helsingør til Dragør) indeholdt i kursusprisen (evt. omkostninger til parkering tilkommer). Er I længere væk så kontakt os på +45 3011 1140 før booking så vi kan aftale nærmere.

Kurset på Sejlerskabs X-362

Formatet er grundlæggende det samme som på egen båd, dog vil der ikke være selvtræning uden underviser om eftermiddagen. Om kurset afholdes over en eller to dage aftaler vi sammen. Der er en merpris for at anvende skolebåden der er bygget ind i billettens pris som kan vælges ved booking.

Double-handed kurser

1 weekend, 4 undervisningstimer pr. dag. Ideelt foregår kurset på jeres egen båd så I også kan selvtræne ca. 4 timer pr. dag.

Start kl. 9:30 lørdag, resten af weekend efter aftale afhængig af format.

Kursuspris fra kr. 5.000,- for 2 deltagere - 1 billet = 1 par.

NummerArrangementStartStatusBestil
26400Double-handed (weekend)25. april 2026 kl. 09:30AfholdtBook plads
26401Double-handed (weekend)16. maj 2026 kl. 09:30Ingen pladser ptBook plads
26402Double-handed (weekend)30. maj 2026 kl. 09:301 billet tilbageBook plads
26403Double-handed (weekend)6. juni 2026 kl. 09:301 billet tilbageBook plads