Kompetent skipper - praktisk træning i Boat Handling og Skipperrollen

  • To selvstændige moduler
  • Undervisningsgange à 4 timer
  • Hverdagsaftener eller weekends
  • Maks. 4 deltagere
Kompetent skipper - praktisk træning i Boat Handling og Skipperrollen

At være skipper handler om at kunne håndtere båden, bevare overblikket og træffe gode beslutninger, der også tager højde for besætningens erfaring og evner.

En kompetent skipper ser ruten, båden, besætningen, vejret, farvandet og den næste manøvre som en helhed – og skaber ro og retning ombord.

Det læres ikke gennem teori. Det skal opleves, afprøves og drøftes på vandet.

To selvstændige moduler

Kompetent skipper er praksisnær skippertræning for sejlere, der vil gå fra at løse opgaver ombord til at kunne tage et større ansvar for båden og sejladsen.

Træningen består af to selvstændige moduler:

Modul Fokus Format Pris
Boat Handling Betjen båden korrekt 2 × 4 timer kr. 2.800
Skipperrollen Overblik, valg og ansvar 2 × 4 timer kr. 2.800

Modulerne kan bookes enkeltvis. Du vælger det eller de moduler, der passer til din erfaring og det, du gerne vil blive bedre til.

Boat Handling fokuserer på selve båden og dens manøvrer. Skipperrollen fokuserer på de overvejelser, beslutninger og den kommunikation, der binder sejladsen sammen.

  • Hvem er træningen for?

    Kompetent skipper er for dig, der allerede har en grundlæggende forståelse for sejlads og sikkerhed ombord, men som gerne vil kunne mere end at udføre de opgaver, du får tildelt.

    Du kan eksempelvis have:

    • gennemført Kompetent Gast 8- eller 12 timer
    • sejlet som gast i en klub eller med familie og venner
    • erfaring fra egen båd
    • lært de grundlæggende færdigheder på anden vis

    Du behøver ikke have sejlet som skipper før. Du behøver heller ikke eje en båd eller have et duelighedsbevis.

    Det afgørende er, at du er fortrolig med basal sejlads og er klar til at arbejde mere selvstændigt med båden og dit ansvar ombord.

  • Læs om modulet Boat Handling - betjen båden korrekt

    2 × 4 timers praktisk træning
    Pris: kr. 2.800 pr. deltager

    Boat Handling handler om at håndtere og bejene både korrekt – sikkert, roligt og forudsigeligt.

    Du arbejder med båden som en helhed. Ikke kun med en enkelt manøvre eller funktion, men med samspillet mellem bådens udstyr, funktioner og besætning.

    Du skal i stigende grad kunne forstå, hvad båden har brug for, forberede den næste handling og medvirke til, at manøvren bliver gennemført med kontrol og med minimalt stress på udstyr og besætning.

    Du træner blandt andet

    • klargøring af båd, cockpit og besætning
    • kontrol af motor og andre systemer
    • grundlæggende manøvrering for motor
    • vindens påvirkning af båden
    • at sætte og bjærge storsejl og forsejl
    • at rebe og rebe ud igen
    • skift mellem motor og sejl
    • stagvendinger, bomninger samt regulering af fart og balance
    • sikker håndtering af fald, skøder og fortøjninger

    Indholdet tilpasses vejr, forhold og deltagernes erfaring. Ikke alle situationer kan fremkaldes på kommando, men vi bruger de forhold, vi møder, aktivt i undervisningen.

    Mere end havnemanøvrer

    Afgang, ankomst i havn indgår som en naturlig del af Boat Handling. Men modulet er ikke et specialkursus i havnemanøvrer.

    Fokus er den samlede håndtering af båden gennem en sejlads: fra klargøring og afgang til sejlads, ændringer undervejs og sikker ankomst.

    Vil du senere arbejde målrettet med præcision, gentagelse og mere krævende situationer i havn, kan du bygge videre med kurset Havnemanøvrer.

    Efter Boat Handling

    Du vil have en bedre forståelse af bådens systemer, samt hvordan en manøvre forberedes og gennemføres uden unødig hast, stress eller uro.

    Du vil være bedre rustet til at:

    • forberede båd og besætning
    • udføre grundlæggende manøvrer
    • arbejde sikkert med bådens udstyr
    • bidrage mere selvstændigt til hele sejladsen

    Boat Handling gør dig ikke færdig med at lære bådhåndtering. Det giver dig et praktisk fundament, som du kan bygge videre på gennem erfaring og yderligere træning.

  • Læs om modulet Skipperrollen - overblik, valg og ansvar

    2 × 4 timers praksisnær gruppeundervisning
    Pris: kr. 2.800 pr. deltager

    Skipperrollen handler ikke om, hvem der står ved roret. Den handler om at se helheden, træffe beslutninger og sikre, at båd og besætning kommer sikkert gennem sejladsen.

    Som skipper behøver du ikke selv udføre alle opgaver. Du skal derimod forstå situationen, vælge en retning og sørge for, at alle ved, hvad der skal ske.

    Vi arbejder med konkrete situationer

    Undervisningen foregår ombord og tager udgangspunkt i virkelige situationer før og under sejladsen.

    Gruppen undersøger blandt andet:

    • Hvad ved vi om situationen?
    • Hvad mangler vi at vide?
    • Hvilke muligheder har vi?
    • Hvad taler for og imod dem?
    • Hvad er vores plan B?
    • Hvornår bør vi ændre eller afbryde planen?

    En beslutning kan drøftes, afprøves og evalueres i fællesskab. Alle træner skipperens blik og overvejelser, uanset hvem der står ved roret eller udfører den konkrete opgave.

    Du arbejder blandt andet med

    • vurdering af vejr, farvand, båd og besætning
    • indsamling af relevante oplysninger
    • risikovurdering og prioritering
    • briefing og rollefordeling
    • tydelig kommunikation før og under manøvrer
    • opstilling af en enkel plan og en plan B
    • beslutningen om at fortsætte, ændre eller afbryde

    Efter Skipperrollen

    Du vil have et tydeligere billede af, hvad skipperansvaret indebærer, og hvilke overvejelser der ligger bag en rolig og sikkert ledet sejlads.

    Du vil være bedre rustet til at:

    • skabe overblik før afgang
    • kommunikere en plan til besætningen
    • opdage, når planen ikke længere holder
    • tage ansvar for helheden frem for kun din egen opgave

    Modulet er ikke en prøve eller en certificering. Det er træning i den måde, en kompetent skipper observerer, overvejer, kommunikerer og handler på.

Kompetent skipper kurser - forår 2027

Se oversigten herunder for muligheder. Det anførte tidspunkt er første mødetid.

Kursuspriser:
Boat Handling: kr. 2.800
Skipperrollen: kr. 2.800

Priserne er pr. deltager og inkl. 25% moms.

Spørgsmål? Se vores FAQ eller ring på +45 3011 1140 kl. 10-21 alle dage eller mail til info@sejlerskab.dk

NummerArrangementStartStatusBestil
27801Boat Handling (Kompetent Skipper) - to hverdagsaftener4. maj 2027 kl. 16:30TilgængeligBook plads
27802Skipperrollen (Kompetent Skipper) - to hverdagsaftener25. maj 2027 kl. 17:00TilgængeligBook plads